Y er ikke et svar, men et spørgsmål

I politik vil man traditionelt gerne have nogle svar. Ideologier er eksempelvis store og mere eller mindre altomsluttende svar. Men ofte er spørgsmål mere interessante end svar - og ja, det kan lyde lidt højtflyvende, men pointen er bare den, at med et svar stopper alting, mens spørgsmål sætter noget i gang, spørgsmål åbner op.

Jeg tror, at Ny Alliances største udfordring er, at de er et spørgsmål. Og ikke et svar som partier normalt er. Ys tilgang til valgkampen er præget af, at de hele tiden er på vej videre. De ved dårligt nok hvorhen, og det gør mange utrygge. Men hvis man anskuer dem som et alternativ, der stiller spørgsmål ved blokkene, ved skatten, ved integrationen, ved dansk politik i al almindelighed forstår man dem måske bedst. For mig virker det i hvert fald bedre end hvis jeg prøver at tvinge dem ind imellem R og K...

Måske er det også spørgsmålsstrategien, som Naser Khader bør forfølge lidt mere. For han er ikke god i de traditionelle formater, som f.eks. vælgermøder. Det kunne man se på TV2 News i går, hvor Pia K klarede sig meget bedre end ham. Og det skyldtes ikke kun, at der var en del DF-vælgere i hallen i Kalundborg.

Hvordan Y klarer sig på tirsdag er mildest også noget af et åbent spørgsmål. Efter at have grublet og grublet tror jeg, at jeg vil stemme på dem. Bl.a. fordi de gør tingene lidt anderledes. Det er ikke altid godt. Men i dansk politik anno 2007 er der i høj grad brug for nye vinkler og nye spørgsmål frem for de sædvanlige svar. Jeg tror i hvert fald ikke på dem.