Teknologi

Det er allerede lykkedes mig at have problemer med at komme tilbage til denne min egen, absolut nystartede blog. Det er sikkert også her det for alvor kan gå galt, med teknologi-delen. For hvis jeg bare øser tekst ud i cybespaces endeløse bug, bliver det nok lige latterligt og selvcentreret nok. Så forhåbentlig kommer der også snart billeder, f.eks. af flotte Liverpool-mål og min lille drengs stavren omkring.

Men er det mon kun mig, der pludselig kommer til at glemme et pass word, og er det mon også kun mig, der primært gør det, når jeg står overfor en ny teknologi (det er det her jo ikke, I know, men for mig, lige nu, er det)..?

På den anden side æder vi jo alt nyt. Dvs. vi æder det måske ikke, men vi ender med at indoptage det. Hvor mange har stadig en fastnettelefon? Vi har en, og det er tåbeligt. Den forsvinder, og ingen vil savne den. Forleden så jeg en poll et sted. Spørgsmålet var, om folk var interesserede i at se Hollywood-film på deres mobil. Over 80 % svarede nej. Jeg svarede ja. Fordi jeg tror, at det kommer til at ske. Men nok ikke på ens skaldede Nokia 3310, men på den mobil som vi regner rundt med inden alt for længe, hvor opløsningen er god nok, lyden er god nok, og hvor man lige så godt kan se en smule Tarantino mellem Allerød og Østerport end høre de sædvanlige numre i sin Ipod...

Jeg tror og håber, at de problemer som vi nogle gange står overfor, når vi står over for ny teknikting, handler om at det er fordi det er nyt, ikke fordi det er svært. Og når man (jeg, vi??) på et tidspunkt kommer derhen, hvor vi tænker: OK, det her skal jeg nok klare, uden at glemme mit pass word eller noget andet i processen, jamen, så gør man det bare. Som med den teknologi, der hedder at cykle - ja, svag metafor, men alt er jo i virkeligheden teknologi, vi har bare glemt det, hjulet, den dybe tallerken, cyklen, pølsevognen og pace maker'en...

Nå, jeg vil prøve og sign'e out, og hvis jeg ikke kommer tilbage, bliver det her det sidste, der kommer til at stå i denne blog.