søndag den 7. oktober 2007

Kan kommunikationsfolk kommunikere?




På kommunikationsforum.dk er der startet lidt af en fejde. Anledningen var Henrik Dahls lille tekst om Lotte Hansens evner

http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=12846

Men hold da kæft, hvor er debatten løbet af sporet. Lige nu er der vist 20 indlæg, der stort set alle er mere eller mindre bizarre. Og det kunne jo være ligegyldigt, hvis ikke det sagde noget om et større problem: At det åbenbart hele tiden bliver sværere og sværere at skille personer fra problemer, individers mere eller mindre tilfældigheder holdninger og idiosynkrasier fra det reelle indhold.

Ha, det skulle komme fra mig, kan man så sige. Alene det, at dette står på en blog er jo galt nok. Men min pointe er bare, at dette trods alt skrives i mit eget rum - Set fra Rosendalen - mens k-forum-debatten netop foregår i et større forum. Det afholder dog ikke folk fra diverse pinligheder, personangreb m.m. Og hvis det er tonen blandt kommunikationsmennesker, jamen, så er der vel ikke noget at sige til, at andre er endnu dårligere til at kommunikere fornuftigt med omverdenen.

Ingen kommentarer: